Torsdag sendte vi Woody (Ilja) afsted til familien Nordlund og Janina fik besøg fra Odder og er nu også flyttet hjemmefra, så der var kun Gaby og Janus tilbage af de små, da vi (Kurt og jeg) endelig kunne tage på en velfortjent w.e. tur til Bornholm.

For et par år siden fik vi en gave af drengene og svigerdøtrene fordi vi havde kobberbryllup. Et w.e. ophold på hotel samt pasning af hele “butikken”. Det blev indløst og vi valgte så at tage til Bornholm og bo på hotel Ryttergården i Rønne. Så kunne vi se lidt til Leif og Maria og vi kunne lege turister på øen.

Vi har haft det pragtfuldt og det blev et par dejlige dage. Vi nåede det meste af det vi gerne ville og fik bl.a. set hundene hos Leif og vi nåede også at se Emma og Maria løbe agility.

Så her er en stribe billeder af de hunde vi har nære familierelationer til her på kennelen, både fordi vi har opdrættet nogen af dem, men også fordi de har boet hos os i en periode af deres liv hvor vi så også benyttede to af tøserne i avl. Der går flere af deres nære familiemedlemmer rundt i det danske land og enkelte sågar også i Norge.

Lige til blærekontoen, så løb Emma 8 løb i w.e. og vandt de 6 af dem og fik en pind:

Vi nåede både at se Gudhjem og Hammershus ruin og søndag tog vi lige et rovfugleshow der varmt kan anbefales. Det var så flot at se nogle af fuglene på nært hold lige fra små prærieugler til en stor hvidhovedet ørn og en grib……og falkoneren var ekstremt dygtig!

Nu er vi så hjemme igen, med lidt ny energi i bagagen. Tak til alle drengene og svigerdøtrene smiley