Vi har sne stadigvæk i store bunker og driver. Når der trues med snefygning, så er vi sikre på at Tornbjergvej sner til og det hele bunker sig op her omkring gården. Igår var vi en tur i Kbh. og havde garderet os med parkeringsmulighed hos en venlig nabo oppe ved vejen til når vi kom hjem midt i nat, men vi blev lidt overmodige og kørte ind ad markvejen og halvvejs sad vi uigenkaldeligt fast. Så nu er en anden venlig nabo ved at grave bilen ud og rydde vejen for sne……..i sådan en situation kunne man sparke sig selv et vist sted, men så blev vi så kloge det der ser pænt ud ved indkørslen af vejen kan hurtigt ændre sig til et snehelvede 200 m længere fremme!
Nåh men jeg gik en lille tur for at inspicere forholdene her til morgen, men måtte vende hjem ret hurtigt igen, for der var ikke nogen steder vi kunne gå, hundene sank i til maven og kæmpede sig op for at komme videre, og det er plusgrader nu så sneen er meget tung at forcere. Iøvrigt måtte jeg bære Sofie lidt af vejen, for hun er så tung nu at hun synker endnu mere ned i sneen end de andre, så nu er det slut med sådanne ture for hendes vedkommende. Og så går hun lige i rumpen af mig , en lille smuttur ind til siden og staks tilbage i mors fodspor!
Igår var det Fionas 4 mdr.s fødselsdag. Hun udvikler sig godt og leger i et væk med Quinnie, Tiffanie og Tatiana. Mormor Rosa kan også bruges i en snæver vending og hun er bare en yndig lille tøs med masser af mod på tilværelsen. Benene er blevet lidt længere og hun er så småt begyndt at skifte tænderne.
Fik taget lidt billeder idag på gåturen: