Igår deltog Smokey og undertegnede i en hyrdedag hos Camilla Runchel i Sandby ved Svinninge. Det var Nina og Chamba der fortalte mig om dette heldagskursus og der var ikke langt fra tanke til handling før jeg havde fået tilmeldt os til dagen (glemte lige i farten at jeg skulle til lydighedsprøve med Quinnie dagen efter).

Jeg mindedes gamle dage hvor jeg hyrdede med Celine, Smokeys mormor og jeg kunne simpelthen ikke modstå chancen for at afprøve om Smokeys talenter rakte til hyrdning også.

Som de fleste ved, så har jeg kæmpet en brav kamp for at få kontrol over Smokeys stikken af efter fugle. Det er lykkedes mig og jeg kan nu til enhver tid styre ham på agilitybanen, hvor han arbejder fokuseret og holder øje med mig. Han er fantastisk til at sidde og kigge på mig, som om han bare venter på signalet til at løbe eller hvad jeg nu beder ham omsmiley

Og det er ikke det smarteste at han er så afhængig og fokuseret på mig når han skal hyrde. Der må han gerne vise sine instinkter og arbejde efter dem. Og der vanker ingen godbidder eller andet lækkert, (belønningen er at få lov at hyrde fårene)…………..

Så det tog lidt tid før han var sikker på, at det var iorden at fare efter de der uldede firben.

På billederne kan det tydeligt ses hvad jeg taler om:

I første forsøg (hvor jeg har hatten på) tøver han lidt og afventer signaler fra mig.

I andet forsøg (hvor jeg har tørklædet om hovedet) har han meget mere fart på og fårene har tydeligvis noget mere respekt for ham.

Vi fik to forsøg på fårene i en roundpenn, hvor instinktet blev afprøvet med hunden i snor. Og så kiggede vi på allle de andre der var på forskellige stadier m.h.t. at hyrde fårene. Nogle var på fårene løse sammen med en mindre flok, andre i snor med en større flok får. Alt i alt en udbytte- og meget lærerig dag, hvor jeg blev klar over at Smokey også har hyrdeinstinkt og hvis vi vil, kan vi arbejde videre ad den vej også.

Nina og brormand Chamba var der også, og sikke han kunne bestille noget. Chamba har prøvet det før igennem Sheltieklubben, hvor han mente at får var til at tygge på. Igår gik det meget fint og han har bestemt talent for hyrdning og jeg håber Nina og ham nu har fundet lige den niche der passer til dem.

Ellers deltog der nogle Aussier, Border Collier og en enkelt blanding mellem Aussie og Islandsk Hyrdehund samt en tredie sheltie. Det var faktisk rigtig sjovt at se hvordan de andre racer arbejdede på fårene.

Jeg ville gerne have haft mere tid på fårene, men faktisk så var Smokey færdig efter 8 minutter og begyndte at lave overspringshandlinger. Det lille hovede kunne simpelt hen ikke mere……………og vi sov begge fortrinligt i nat, eller rettere jeg tog aftenen med for jeg snorksov allerede efter aftensmadensmiley

Nyd billederne: