Idag blev dagen hvor vi sagde farvel til Celine. Vores dyrlæge Morten kom herhjem og aflivede hende…………..

Har trippet rundt om denne svære beslutning i et stykke tid, for hvornår skal man sige farvel?

Men nu gik den ikke længere. Celine magtede ikke at holde sin førerposition længere og lige præcis hun ville aldrig kunne trives med et lív som enehund foran kakkelovnen. Celine har altid været en arbejdshund, som fra dag 1 herhjemme tog styringen. Og da hun var voksen blev hun en førertæve for alle vores sheltier og hun har altid været en retfærdig og myndig tæve også i forhold til de store hanner. Ingen spillede op til hende mere end en gang, for hun kunne til enhver tid sætte de andre på plads. Men altid stille og roligt, ingen kampe eller blodsudgydelser……… Et blik var nok!

Jeg har altid kunnet stole på hendes hjælp, især når de unge hanner skulle spille lidt op, så var det bare ind i flokken til Celine og så blev de blide som små lam.

Celine blev mor til 25 hvalpe, hvoraf flere gør sig gældende på lydigheds- og agilitybanerne. Vi har selv et af hendes børn i avl og nu også to af hendes børnebørn.

Nogle af hendes børn har den samme arbejdsvilje som hun og vi ved det ikke altid har været nemt for deres ejere at aktivere dem…… men klogere sheltier findes ikke!

Jeg husker stadig da Celine og jeg gennede får på Lejre Forsøgscenter som afslutning på et fantastisk hyrdekursus i Stenlille, sikke en oplevelse at se en hund arbejde så hun sitrede i hele kroppen, hun elskede det!

Celine var helt døv til sidst og mistolkede meget let forskellige episoder. Hun havde nær ædt Tatiana forleden dag og Quinnie har hun også været efter. Om hun har haft ondt et eller andet sted ved jeg ikke, men vi fandt en stor knude på siden af hendes brystkasse for nogle måneder siden.

En dejlig førertæve har forladt denne verden med værdigheden i behold og mens hun stadig selv mente hun var den ubestridte leder af Elverlamsflokken.

Du vil blive savnet, en tæve som dig får vi aldrig igen.