Ja dagen idag har været fuldt besat med træning lige fra tidligt i morges. Kørte hjemmefra kl 815 med Quinnie og Linus til træning i Albertslund. Der var også lige et par hvalpe med, som begge skulle starte træning hos Hannne kl 1220. De blev underholdt af Kirsten i Roskilde, som så kom lidt senere til hvalpetræningen, så de ikke skulle vente i bur i flere timer. Det var en god løsning der fungerede fint.
Så først blev Quinnie trænet i LP 1, super tøs der kan det meste. Vi har dog et heftigt arbejde m.h.t. næseprøven, men vi arbejder på sagen og så lykkes det vel lige pludselig. Og ja jeg har allerede nu besluttet at gå til Lp1 prøve med Quinnietøsen til afslutningen, hun er så skøn at arbejde med og elsker at være på.
Derefter fik Linus en times træning, hans primære job er at blive mere sikker på udebane, så det er det vi arbejder med, ikke så meget selve lydigheden, som han faktisk kan det meste af hvis det lige passer ham.
Så blev det tid for hvalpeholdet, herligt at se dem igen, selvom det ikke er så mange dage siden de rejste hjemmefra. Vi er et stort hold fordi der lige pludselig kom 6 sheltier heroppefra……..men det skal nok komme til at fungere fint. Vi fik en god start idag og flere af de helt små sheltier gik “døde” halvvejs og tog en lille lur undervejs. Idag fik vi lært lidt om at få god kontakt til sin hvalp, elefant og op i en kasse m.m. For de helt små var den største udfordring vist at gå i snor!!
Jeg tog lidt billeder af den blandede flok.
Og så var det bare hjem i en fart, jeg landede her kl 1505 og kl 1530 skulle jeg afsted igen med Smokey til den lokale hundeklub for at træne agility. Og ganske utroligt havde jeg stadig energi til at løbe med ham, for hvor er han bare god. Han kigger rundt mens banen sættes op og er bare klar med det samme. Han er så tændt at mine bukseben må stå for skud for bid og nappen, intet legetøj virker, kun mine ben duer…………
Han sprang over 8 spring i en ottetals kombination, løb gennem bøjet tunnel, over A’et og huskede feltet, spring igen, hjul og spring! For fuld udblæsning og med stor koncentration. Han søger selv forhindringerne og han kigger på mig hvor jeg peger hen og springer efter mine anvisninger så let som ingenting. Man kan blive helt høj af sådan en koncentration fra hans side, han er altså ikke ret gammel. Så er det bare den gamle der skal huske at placere sig rigtigt banen rundt, men det gik vist OK idag!