ja det er Smokey overskriften hentyder til. Igår løb han pludselig rundt på 3 ben med blodet rendende fra det ene forben. Vi har intet hørt, men de må have taget en lille slåskamp de 3 hanner, Thorbjørn, Findus og Smokey. For han skyndte sig ind under shelteren og der blev han og jeg kunne ikke lokke ham ud med hverken det ene eller det andet.

Måske var det de to hanner han ikke ville ud til, for da de blev fjernet fra løbegården kom han ud og jeg kunne kigge på hans ben. Heldigvis KUN et sår, pænt stort men ikke så dybt at det kræver dyrlægebehandling. Nu er det vasket og han får for en sikkerheds skyld en penicillinbehandling, for det kan være et hundebid uden at vi kan være helt sikre på det og så ved man jo aldrig m.h.t. bakterier og mulig infektion.

Han er sat på rekreation sammen med Celine og hans mor Ulrikke og det passer ham vist glimrende.

Han støtter allerede på benet igen og mon ikke vi slipper for komplikationersmiley

Fødekassen er gjort klar og Ulrikke flytter idag ind til os i soveværelset, der er pænt med liv i hendes mave og hun er begyndt at fylde i landskabet. Det bliver så spændende hvad der gemmer sig derinde……………vi forventer fødsel indenfor den næste uge.