B3 kuldet blev født igår. 6 flotte hvalpe blev det til, 5 blue merle heraf 4 hanner og 1 tæve samt 1 tricolour tæve. De er store og trivelige og vejede mellem 220 og 275g , så det kan ikke undre nogen at Vanja så lidt rigelig stor ud til sidst og at hun var besværet med hængemave.

Selve fødslen gik ganske fint, selvom hun gav sig god tid den unge dame. De første to kom kl 2040 og 2050. Så slappede hun af og fodrede de to små helt til 2245 hvor nummer 3 blev født og hurtigt 10 minutter senere kom der en til. Så blev de også fodret i ro og mag og kl 0030 kom der en mere og den sidste så dagens lys kl 0150. Så var både Kurt og jeg godt brugte og det samme var Vanja. Men lige så morsyg og “klistrende” hun havde været hele onsdagen, hvor jeg måtte blive nær hende. Ligeså cool og ligeglad med mig var hun efter fødslen. Hun lægger sig med ryggen til og putter de små ind omkring sig som en liggesyg skrukhøne…………og hun har total kontrol over de små for der er ikke en lyd fra dem. De spiser og sover og umiddelbart ser alt fint ud.

Der er nogle blue merle hanner til salg, tæverne er reserveret.

En kurvfuld hvalpe 12 timer gamle: