Idag har vi igen været i Albertslund på Sheltieklubbens træningsplads. Nanna kunne ikke hjælpe idag, så jeg valgte at tage Tatiana med igen som i sidste w.e. og så fik Linus lov at få en gang træning idag også. Tatiana brillerede lige så flot som sidst og hun imponerer mig med sit gåpåmod. Det var anden gang idag hun var med derinde og hun drøner rundt og hilser på alle de hunde hun kan komme til. En collie blev mødt helt ude på stien, Hanne blev hentet oppe på bakken og en stor dejlig og meget venlig retriever blev der også hilst på snude ved snude. Hun virker dejlig uimponeret af det hele og er koncentreret og nem at arbejde med. Vi fik arbejdet videre med lineføring og stillingsskift, stå, spring og flere andre ting.
Linus blev derefter hentet oppe i bilen og han var også bare på med det samme. Tydeligt at han kunne huske det hele derude og han var også straks rundt og hilse på alle sine venner. Jeg er godt tilfreds med hans arbejde idag også så absolut ingen ting at klage på. Han nåede lige at hilse på Nanna som kom til træningen med Sydney i klasse 3. Glædeligt gensyn og store slik blev der tildelt Nanna, som jo stod for al træningen af Linus da han var lille!
Derefter hjem og hvile futterne lidt og så afsted til Dragsholm Hundeskole med Smokey. Vi klarede næsten to timers træning med mange indlagte pauser og jeg er imponeret af ham også. God til at arbejde og meget koncentreret på mig. Gad vist om det skyldtes levergufferne………….måske, men han er absolut blevet meget meget bedre til at koncentrere sig og han bliver hos mig, ingen svinkeærinder efter måger eller andet sjovt.
Så nu er vi trætte……………
På falderebet lidt pral; Margit ringede og fortalte at hun og Isa havde været til Rallyprøve i Ølstykke og søde Isa er nu Rally Øvet Mester, hun fik 94 point og den sidste pind til det idag. Vi gratulerer og siger tak til Margit som altid er så sød at berette hvad hun og Isa går og laver