smiley Torsdag rejste Xotic og idag er X Factor rejst hjemmefra. De får begge nye navne Wilma og Chili, gode kaldenavne til et par dejlige tricolour tøser.

Vi ønsker god vind og er så glade for de to gode familier som har kastet deres kærlighed på de to. De er begge nysgerrige, modige og meget ivrige for at få kontakt og den første tilbagemelding går da også på at Wilma er en modig hvalp som har klaret de første 2 døgn “hjemmefra” i stiv pote.

Og for en time siden drog Flora så afsted til Fyns land. Tommy og Aase har hentet hende og de har lovet at forkæle hende godt og grundigt med masser af kærlighed, klap og kæl.

Det er vemodigt at sende dem alle tre afsted indenfor så kort tid, men det passede fint med påskeferie i alle hjem og de vil få en god lang indkøring til de nye forhold.

Vi glæder os til at høre nyt fra jer!