Så er der gået 6 uger fra femlingerne blev født og det går bare derudaf. Vi har flere besøg ugentligt til dem og der bliver snakket rigtig meget om det at få en hvalp hjem og alt hvad det nu indebærer.

Vi øser jo meget gerne af vores viden og erfaringer og snakken går livligt. Vi nyder at få besøg og få lov at vise vores dejlige hvalpe frem, og hvalpene elsker at få besøg. Især når vejret er godt og vi bare kan slå os ned ude på terrassen med alle hvalpene omkring os. Der bliver grinet af de små når de fiser rundt og især når de lige får sat tænderne i et par snørebånd eller et bukseben………….(som er deers hobby lige for tiden)

6 ugers vægt; Ydun 1985g, Yrsa 2370g, Ygdrasil 1630g, Ymer 955g og Yngve 1470g.

Ymer er ledig for interesseret hvalpekøber, de andre 4 er reserveret.