Eller er vi hundeejere bare en smule skøre?? Ikke når vi selv skal sige det vel, så er det succesoplevelserne der gør livet dejligt og får ens humør til at stige ganske gevaldigt.
Sådan havde jeg det faktisk søndag aften.
Smokey har drillet mig i lang tid og gør det selvfølgelig stadig væk. Han har et udpræget jagtinstinkt, som han helt sikkert har fra sin mormor Celine og måske også fra far Carson. Hver gang vi går tur, så er han meget fokuseret på fugle der flyver, cyklister i fart, kondiløbere og i det hele taget alt der bevæger sig hurtigt. Og så løber han efter det hvis han kan komme til det………ikke ufarligt hvis vi er nær en vej eller andet der jo kan udgøre en fare for en hurtigtløbende hund som ikke ser sig for men bare spæner afsted i fuld fart. (PS hans kuldbror på Mols gør det samme)..
Han har gjort det så mange gange på træningspladsen i Albertslund, hvor han og søster kunne løbe meget langt efter et par skader/måger eller nogle børn der spillede fodbold. Kriller kom der i maven på mig, når de syntes de skulle ud at hilse på en af de store muskelhunde der færdes i Albertslund også, og jeg har mange gange tænkt at nu var deres sidste time kommet.
Men så tog vi til agility i søndags i to timer i Ringsted, og han overraskede mig meget meget positivt. Jeg havde forudset, at han ville jage alle de andre hver gang de løb, og det gjorde han også. Men kun nogle få gange, så faldt femøren at han faktisk nok hellere skulle blive i nærheden af mig. To gange kiggede han langt efter den hurtigløbende unghund lige ved siden af, men han valgte selv at blive hos mig 
Yesssss……og at han så oveni syntes det var lidt sjovt med de her pinde han skulle gå hen over. Tunnellen tog han også og i det hele taget er jeg bare meget stolt af min unge lømmel. Lidt senere søndag drog vi til Albertslund, hvor der var fejring af årets lydigheds sheltier i Bakkehuset. Vi havde 8 Elverlamshunde repræsenteret og havde selvfølgelig gaver med til dem alle, vi har tidligere gratuleret og gør det gerne igen.
Men det der var rigtig super var, at Smokey igen valgte mit selskab frem for de andre forstyrrende elementer vi mødte mens vi ventede på at Hanne blev færdig med træningen så vi kunne komme over i Bakkehuset. Han sad pænt og nydeligt ved siden af mig og kiggede efter to skader der hoppede på stien 5 meter fra ham, meget provokerende. Et par kondiløbere fik et enkelt brum fra ham og to cyklister kiggede han bare efter.
Tralalalala, succes siger jeg, og hvad har vi gjort. Masser af godbidder og en bedre timing fra min side, altså fuld opmærksomhed og ingen snakken i krogene!!
Så nu springer vi ud i det, for hans fart skal han selvfølgelig have lov at bruge til noget fornuftigt, når nu jeg forsøger at stoppe hans jagt.
Vi starter til agility i Dragsholm Hundeskole d. 15. april, hos Christine som har to sheltier herfra. Vi glæder os, jeg gør og mon ikke Smokey også gør det
