Så er femlingerne blevet 1 uge gamle. De spiser pænt og gror som de skal. Der er dejlig ro i fødekassen og Rosa begynder så småt at forlade dem for korte stunder. Hun er jo kælepotten over alle kælepotter, så hun skal af og til ind i stuen og have lov at ligge i sofaen og blive kløet på maven. Så trisser hun ind i soveværelset igen til sine små.

Vægte idag; pige nr. 1, 405g. Pige nr. 2, 505g. Han nr. 1, 375g. Han nr. 2 (lillefisen) 250g og han nr. 3, 360g.

Alle har mere end fordoblet fødselsvægten undtagen lillefisen som mangler 20 g i at have fordoblet sin startvægt smiley

Og så får vi besøg idag; først Tina og hendes drenge, derefter Uno’s familie som skal hente ham og hen mod aften kommer Smokey’s bror Chamba på besøg. Så det bliver en eftermiddag i hyggeligt selskab og med en masse hvalpenusseri hvis jeg ikke tager meget fejl………..

1 uges billeder;