Den seneste uge har vi trænet intensivt med daglige køreture af Siobhan og Smokey.

De har begge været meget plaget af køresyge/skræk for bilen. De har i 8 uger jævnligt kørt til Albertslund, og efter tidligere erfaringer, plejer det at gå over efter de første ture. MEN ikke for Siobhan og Smokey, som iøvrigt har delt skæbne med resten af kuldet hvad angår lige dette med at blive køresyg……….

Så her i efterårsferien kom der andre “boller på suppen”, for Kurt har været hjemme til at hjælpe mig!. (inspireret af Johanna) har vi startet INTENSIV træning helt forfra med fodring inde i hver deres bur i bilen, så de forhåbentlig begynder at associere bilen med noget “godt”. Det tager tid men efter en uge er vi nået til at de står roligt og spiser og bliver stående i det åbne bur og lige bagved bilen og lader sig fodre med godbidder. Vi kan tage små 5 minutters køreture uden bræk og savl, hvor de begge lægger sig roligt ned i buret, og ikke opfører sig som løver der vandrer uroligt rundt. Igår gik turen helt ned til Vig (12 minutter) og med kun en mikrosmule savl fra Siobhan……

Så det går den rigtige vej, som også kan aflæses på deres kropssprog. Før trak de sig langt væk fra bilen og måtte bæres helt derhen og sættes ind. Nu kan de roligt stå og vente lige op ad bilen og vente på jeg løfter dem ind. Så måske en opskrift til andre, men gå langsomt frem.

Tilsyneladende er der nogle hvalpe der har det værre end andre, for de 4 andre små vi har nu, kører uden problemer. De skaber sig lidt over at være spærret inde i et bur (fordi vi ikke kan have 4 løse små banditter i bilen), men er overhovedet ikke køresyge!