Elverlamshuset’s She Wanna Bi Free også kaldet Siobhan er 3 måneder gammel nu. Hun har et rigtig dejligt sind, har været og er stadig legetante for de små hvalpe. Var lidt luren på om hun ville være for voldsom, men nej, de får sågar lov at sove pote i pote med hende. Igår lå den ene tæt op ad hendes mave som om de lå i ske.

Hun ved hvad hun vil, og kan også sige fra………hopper og springer og er i det hele taget bare en glad sheltietøs!

Der er fuld gang i socialisering og miljøtræning, og vi deltager på hvalpeholdet i Albertslund sammen med brormand Smokey og to af de andre søskende som er rejst hjemmefra.

Vi tog et par snapshots af hende forleden: