Sofie og Olivers hvalpe er 5 uger gamle. Der er godt gang i dem også, og vi har en stor hvalpelegeplads i stuen, gården, terrassen og i haven!

De er ved at være bekendt med det hele, men går stadig ikke for langt væk. Det er lykkedes for dem at gemme sig for mig et par gange. De kommer i gården mens der vaskes gulv i stuen om morgenen, og to gange har de lagt sig til at sove så de ikke kunne råbes op. Dyb søvn midt imellem nogle planter, og den ene gang havde to af dem lagt sig i lag op ad en sort dør, så de var ikke til at finde. Men de kan jo ikke komme ud, så de måtte være et sted og indtil nu har vi da fundet dem hver gang efter lidt eftersøgning………..

Ja her i huset har vi valgt at hvalpene kan gå overalt, vi tror det er det rigtige at gøre, hvis de skal være så godt rustet som muligt inden de flytter hjemmefra. Men det stiller også lidt ekstra krav til os med at passe på dem. F.eks. er vi blevet rigtig gode til at tælle til 9 smiley og systematisere dem , 5 brune, 3 sorte og 1 blå…………..

Alt er vel, de stortrives og har det godt!

Vægte 5 uger gamle; Uno 1575g, Ubbi 1280g, Uzo 1385g og Ursula 1310g.

Alle hvalpe i kuldet er reserveret!