Firelingerne er 3 uger, store og trivelige.

De kæmpede sig ud af hvalpekassen forleden, og har nu fået mere plads og kan starte træningen med at udforske alverdens ting på de små ben, som endnu ikke er helt sikre at bevæge sig rundt på.

Den første hvalpemad blev serveret idag, og blev spist med største velbehag. Hen over den næste uge, bliver de introduceret for råt kød også og når ugen er omme, så er de oppe på 3 måltider, hvoraf de to består af råt kød……….og de vil elske detsmiley

Ellers kører alt som det plejer når vi har hvalpe. Sofie er supermor med gode talenter for pleje af sine små. Mangen en gang er jeg kommet ind til dem, og så ligger hun og nusser dem, af og til trillet helt om på ryggen, med hvalpene kravlende rundt oven på sig i total familieidyl!

De har fået navne:

dreng nr. 1; Elverlamshuset’s Uno, vægt 950g

dreng nr. 2; Elverlamshuset’s Ubbi, vægt 700g

dreng nr. 3; Elverlamshuset’s Uzo, vægt 890g

pigen; Elverlamshuset’s Ursula, vægt 760g.

Uno og Uzo mangler at finde et nyt godt hjem.