8 uger er fløjet afsted og Ulrikke og Carsons hvalpe er nu flyvefærdige. Vi havde hyggeligt besøg igår af Johanna som ejer Carson, og hun var også godt tilfreds med dette kuld.

De er alle 5 robuste og sunde og raske. Shu Bi Dua er lille, men står ikke tilbage for noget og har virkelig en cutefaktor der slår alt. Han ved ikke han er den mindste i størrelse, og kaster sig ud i drabelige “slåskampe” med sine søskende og udfordrer også af og til både Paprika og Quennie……….. Vi har besluttet at beholde både Stærk Tobak og She Wanna Bi Free og starter på hvalpehold sammen med både Shu Bi Dua og Står På En Alpetop i Albertslund, så det er bare perfekt. Sorgenfri rejser til Djursland og har allerede fundet et sted derovre hvor han skal til hvalpesocialisering.

Vi er sikre på vi har fået matchet hvalpe og købere rigtigt og ønsker god vind til jer allesammen og på gensyn!

Vægt idag; Sorgenfri 2770g, Shu Bi Dua 1205g, Stærk Tobak 2160g, She Wanna Bi Free 2600g og Står På En Alpetop 2225g.