Jaaaa jeg er glad, for det gik over al forventning i Hillerød idag. Dommeren Leif Ragnar Hjorth fra Norge syntes at Linus bare var så sød. Han gav ham SL og da han var den eneste hvalp idag, ja så blev han bedste hvalp og fik adgang til store ring. Det droppede jeg dog, for jeg syntes han havde oplevet nok for idag………..

I kritikken står der bare rosende ord: 8 1/2 måned med meget gode proportioner i hovedet, vakkert udtryk, korrekt bid, velplacerede mørke øjne, korrekte ører, stilfuld hals, velvinklet, veludviklet bryst, korrekt overlinje, moget god hale, meget vakker pels og farve, allerede gode bevægelser.

De der kender Linus, ved han tilbringer megen tid stående på bagbenene i forsøg på at kysse en i øret eller bare blive kælet for, så mine forventninger var små på forhånd, men han kunne gå pænt da han skulle!!!

Så var det Sylvesters tur, han var ikke helt tilfreds med at være i ringen men på trods af jeg ikke kunne få fart i ham, så fik han EXC. og 2.placering i juniorklassen.

Kritikken lød således: udmærket type af det større lag, velfomet maskulint hoved, godt udtryk, korrekt bid, vakre øjne velplcerede ører, udmærket hals og overlinie, veludviklet bryst, stram muskuløs overlinje, korrekt hale, overgangspels med god struktur og bra farve, bevæger sig meget godt fra alle sider.

Og til slut skulle Katinka i ringen, hun fik EXC med CK, vandt juniorklassen og blev 3. bedste tæve. Jubidu, både hende og Linus havde debut i ringen, så jeg syntes jeg havde travlt, men hvad gør det når det går den rigtige vej.

Kritikken på hende lød: udmærket type og størrelse, meget vakkert feminint hoved og udtryk, korrekt bid, udmærket hals og vinkler i bryst, korrekt hale, udmærket muskulatur, overgangspels men udmræket struktur, meget attraktiv farve, bevæger sig sundt og effektivt, herligt temperament.

Jeg tror såmænd at Katinka blev den bedst placerede dansk opdrættede tæve i dag, alt andet gik til svenskerne…………

Nu tager vi en slapper resten af dagen idag, det har vi fortjent.

Da jeg var næsten hjemme tikkede en SMS ind fra Tina og Jay. De havde prøvet kræfter med Rally i Hillerød og fik fuld plade med 100 point, stort tillykke til jer. Tina er bare en af de dygtigste førere jeg har set længe og i Jay har hun fået sig en hund der VIL arbejde. Jeg glæder mig til at se hvad de to kan få ud af deres gode samarbejde……..