Vi er ved at bygge ny terrasse omme i haven. En stor flot træterrasse som har været længe undervejs. Drengene var og hjælpe med at støbe den dag Katinka blev født, og på torsdag er hun allerede 8 uger gammel. Men vi er jo velsignet med god hjælp fra især vores søn Jesper, som er uddannet tømrer og igang med en ny uddannelse, og han skulle lige til eksamen først og holde lidt fri med hans søde kæreste Danielle og deres dejlige søn Mattias alias “guldklumpen”.
Men igår startede de så, Jesper og Kurt med at lægge brædder på. Jeg var jo på Dyrehavsbakken med Fanny og Sheltieklubben, så der ventede mig et flot syn da jeg kom hjem. Og idag fra morgenstunden er der blevet bygget videre og nu tager det for alvor form. Det bliver bare flot.
Nå men det satte tankerne igang om hvor tiden bare løber afsted, og fotografiapparatet kom frem og jeg fik taget en bunke billeder af nogle af hundene.
Vi passer Zimba i 4 uger fordi hans familie er på langfart til Borneo og andre spændende steder. Han er bror til Rosa og hed oprindelig Elverlamshuset’s Romeo, og han er en særdeles flot fyr på 2 1/2 år. Pippi blev også foreviget samt hendes datter Katinka som snart er 8 uger. Juanita fik jeg også et par skud af, hun runder lige straks de 3 mdr. Desuden Isadora som er 5 mdr. gammel og Fanny på snart 6 mdr.
De 4 sidste er vores “tøseopkomlinge” som vi har gode forhåbninger til……..
Værsgo at kigge med: