Emma fødte idag 4 zobel/hvide hvalpe, 3 tøser og 1 dreng. Far er Elverlamshuset’s Frodo. De vil fremover blive kaldt G2-kuldet.
Vi var en smule nervøse/bekymrede for om Emma kunne føde hvalpene selv, idet hun fik kejsersnit sidst p.g.a. manglende veer. Så jeg havde adviseret dyrlægen om at fødslen var tæt på.
Og hun lå da også hele natten og prustede, og fik til morgen ganske kortvarige veer som ikke rigtig battede noget. Hvalpene lå godt langt inde i varmen, og jeg fik rynker i panden. Ringede til dyrlægen og konfererede lidt med ham. Han tilrådede kalk som injektion. 30 minutter senere startede veerne for fuld power, og ganske stille og roligt rykkede den første hvalp fremad mod fødselsåbningen. Men, men, vandet gik og ingen hvalp kom helt frem til fødsel.
Der gik næsten en time hvor Emma arbejdede godt for sagerne, og så syntes jeg det var nok, fik mærket hende efter igen og ganske rigtigt som jeg anede, hvalpen lå baglæns og det eneste jeg kunne mærke var en pote, som hvalpen trak til sig hver gang jeg fik kontakt. Så der sad hvalpen og vippede frem og tilbage på bækkenkanten, ved veer kunne jeg mærke det meste af et ben, hvorefter den smuttede tilbage i varmen igen. Og ud kunne hun ikke klemme den selv. Så gode råd var dyre, Kurt måtte hjælpe og holde og støtte Emma og jeg måtte se om jeg kunne fange begge ben så jeg kunne trække den ud (godt jeg har været lammejordemor i mange år, princippet er det samme).
Og til slut lykkedes det, hvalpen kom ud ved et forsigtigt træk nedad, en smule “slap”, men med livet i behold. En stor dreng på 255 g. Efter 5 minutter var han frisk og kvik.
Herefter en pige født hurtigt og let på 195g, en pige til på 235g og til slut endnu en pige på 255 g.
Så vi er glade og Emma virker tilfreds og ligger og troner med sine små, helt som hun altid plejer at gøre når hun er blevet mor.
her et billede af de 4 hvalpe, hannen ligger nederst: