I fredags blev Isabella pludselig dårlig, med feber, blødning fra livmoren og smerter. Vi besøgte dyrlægen, som ordinerede penicillin og smertestillende og noget til at stoppe blødningen. Hun var parret for ca. 3 uger siden og det var jo ikke gode tegn. Planen var så at scanne hende tirsdag, da min egen dyrlæge ingen scanner har. Lørdag forløb fredeligt, Isabella spiste og alt så OK ud, blødningen var næsten stoppet og temperaturen var normal. men så skal jeg lige love for det tog en vending søndag morgen. Hun startede med at kaste op, temperaturforhøjelse og mange smerter. Hun hang med hovedet, smaskede og kneb øjnene sammen og havde det bare rigtig skidt. Så dyrlægen blev kontaktet og bilen startet. Afsted igen………

Der blev taget blodprøver, alt var normalt. Ingen tegn i blodet på infektion. Så, ja vi lignede store spørgsmålstegn. Men vi kunne jo se hvor skidt Isabella havde det og efter lang snak frem og tilbage, så endte hun på operationsbordet. Og derinde var der hul på det ene børhorn, og det andet var helt porøst og tæt på at revne. Så det var i sidste øjeblik og føj for en luskefis for en livmorbetændelse. Der var begyndende bughindebetændelse og hun var ved at forlade denne verden under operationen. Men min dygtige dyrlæge fik reddet hende i sidste sekund med kunstigt åndedræt og idag 2 dage efter er hun frisk igen. Hun spiser, hopper op i sengen og sofaen som hun plejer, men altså nu uden sin livmor men med livet i behold!!!!!!!

Det kan altså udvikle sig meget meget hurtigt, og vi formoder der er gået hul søndag morgen, så der endnu ikke var tegn på noget som helst i blodprøverne. Og havde vi ikke reageret med det samme, så havde vi ikke kunnet redde hende. Så nu får hun penicillin og er pænt broderet på maven. Heldigvis er hun en stærk tøs, vores altid glade og dejlige Isabella, så hun kommer sig hurtigt.