Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Nye hjem søges

Dagbog Posted on Mon, November 16, 2009 19:32:28

Vi søger nye hjem til 2 af vores avlstæver, som nu skal pensioneres:

Den ene er Laila, Poulsgaards High Light. Født d. 31/1-2003. Laila er mor til Emilie, Laura og Vanja, og mormor til Pippi og Futte. Hun er en smuk tricolour tæve med kraftig knoglebygning. Rar og omgængelig og hun elsker at hygge i sofaen, og er meget insisterende for at blive klappet og kælet for.

Den anden er Bonnie, Dub Blue Bonnie Ze Shetlandu. Født d.23/5-2002. Bonnie er mor til Flora, Frodo og Krumme, mormor til Sofie og farmor til Ulrikke,Vanja og Futte.

Også en hyggefis, med hang til lidt deller ved for meget mad……

Begge tæver har gjort det godt i avlen, og vi vil gerne tilbyde dem en god og rolig pensionisttilværelse, hvor de hver især kan være i centrum, i højere grad end vi kan tilbyde dem her. Hvis du mener at kunne tilbyde dem dette, så kontakt os gerne uforpligtende for evt. yderligere oplysninger.



Lidt af hvert

Dagbog Posted on Mon, November 16, 2009 17:57:20

Først, så har Bonnie lykkedes at snyde mig noget så gevaldigt. Hun er gået tom og ingen hvalpe overhovedet. Hun udviste alle tegn på at være drægtig, men da terminsdagen var nær, gik hun i kassen og skrabede rundt og mente at nu havde hun født. Steg ud igen og livet gik videre………….

Og så er E2-kuldet næsten 2 uger gamle. De to blå hanner efter Laura og Thorbjørn er nu foreviget med fine billeder. De er begge overtegnede hvide, den ene mere end den anden og bliver registreret som sådan på stambogen. Derfor sælges de også til reduceret pris.

Esger de første fem billeder. De sidste fem billeder Esbjørn: