Imorges tænkte jeg at nu var det tid til at svømme igen.

Vi har været meget optaget af hvalpe og besøgende, så Thorbjørns træning har stået lidt på standby. Så tiden blev booket i Mandsholm Hundemotion og så ringede telefonen. Ja om vi stadig havde de to tæver af Emmas, for så var de måske interesserede. Og jeg skulle afsted kl 1330 senest for at nå det, og ville være hjemme igen omkring kl 1630. Ja så ville de komme med det samme, og så gjort.

Og Cirkeline fik charmet sig ind og hun er nu reserveret og skal bo hos en ældre sheltiepige på 15 år fra Kennel Mianet, som for ca. 6 mdr. siden mistede sin bedste kompagnon, nemlig sin halvsøster.

Og jeg måtte jo forlade det gode selskab for at passe min svømmetid, og både Thorbjørn og Celine fik svømmet og jeg blev våd, for jeg glemte regnbukserne i farten. De har det jo med at ryste sig de våde firbenede når de kommer op af vandet, og i dækning nåede jeg ikke så………dryp, dryp.

Summasummarum, så er der en sød tæve tilbage, nemlig Cindy. Se hende her: