Emilie fødte d. 2/5-09 5 hanner, 3 tricolour og 2 zobel/hvide.
Den ene tric. han måtte vi tage afsked med allerede efter et døgn, han var meget lille og da Emilie prøvede at skubbe ham ud af kassen, ja så valgte vi at få ham aflivet.
Selve fødslen gik fint, hun klarede det meste selv. Jeg havde taget min madras ud til hende i bryggerset og sov lidt ved siden af hende. Var da også faldet i dyb søvn ca. kl 01 om natten. Og blev vækket af småpiben ca. 2 timer senere. Da havde hun født den første og jeg kunne så sætte mig og holde øje indtil den sidste var født ca. 0530. Lidt hjælp fik jeg da lov at give hende, men det var ikke meget.
Emilie er en dygtig mor, og hun passer de små meget omhyggeligt. Vi har givet hende en pige at passe også, idet Emmas førstefødte tabte sig så meget at hun blev overhalet af sine søstre og havde svært ved at holde sin plads ved mælkebaren. Hun klarer sig bedre i Emilies kuld som er en uge yngre end hende selv.
Idag er de blevet vejet og alt ser fint ud. Emilie har masser af mælk og hvalpene er runde og trivelige.
Her er lidt billeder taget idag: