En lille opdatering vedr. de 5 hvalpe i Y5 kuldet. Den allermindste af hannerne måtte vi desværre tage afsked med knap 2 døgn gammel. Han lukkede lige så stille ned og selvom vi gav tilskud, så var det slut for ham. De øvrige 4 hvalpe har det godt, den ene han er lidt mindre og får tilskud af os, er i fin trivsel og har øget sin vægt med 53g. Han tager selv mælk fra Gracie også og han er fuld af energi og lyd. Det er de iøvrigt alle 4, fulde af lyd og snakken. Gracie tager det hele med ophøjet ro og venter på at alle er korrekt placeret ved mælkebaren, for så falder der ro på flokken.
DER ER LEDIGE HVALPE RING 41425679 ved interesse
Vi har et par nye billeder af kuldet, tæverne har lidt hvidt i nakke/krave:
Idag er der allerede gået en uge siden Xolo blev født. Han gror fint til og Indi passer ham med stor stolthed. Vi har givet ham navn til stambogen og han hedder nu Elverlamshuset’s Xolo The One And Only. Om alt går vel rejser han til Tyskland til Willow og hendes familie når han har fået de nødvendige vacciner og pas 15 uger gammel. Xolo og mor Indi er flyttet ind i stuen hvor der er selskab af et par andre voksne, tror Indi kedede sig lidt på kontoret når der nu kun var en “basse” at passe på. Lidt friske billeder kommer her……
I nat syntes Gracie det var tid til at føde, ca 5 dage før forventet termin. Hun fødte 5 hvalpe imellem kl 0030 og 0210, altså på en time og 40 minutter. Meget godt gået. Der kom 3 zobel/hvide hanner, 1 zobel/hvid pige og 1 tricolour pige.
Gracie er fantastisk til at være mor, rolig og som om hun virkelig elsker de smårollinger allerede. Hun er dygtig.
Vi giver lidt tilskud i sonde og homøopatisk medicin fra dyrlægen til de 2 mindste, foreløbig klarer de sig og de har fået råmælk fra Gracie.
Far til kuldet er Elverlamshuset’s Dylan, og det er hans første kuld.
Der er ledige hvalpe i kuldet og er man seriøst interesseret i en af de her guldklumper, så ring på 41425679
X5 er en dejlig dreng på 235 g der blev født idag d. 4/10-24. Han er efter Indi og Falke og er et lækkert enebarn. Indi gav sig rigtig god tid med at føde ham, og lige da vi blev allermest bekymrede og tænkte at nu må vi køre til dyrlægen, så fødte hun ham kl 0650 imorges. Jeg er megaglad for at have erfaring så jeg kan have is i maven og vente og vente…..Tæver går drægtige ca 63 dage fra ægløsning, og normalt gider hannerne ikke parre før det er rette tid. Dag 63 fra seneste parring var i tirsdags, men der ville hun ikke føde. Et godt pejlemærke i forhold til om en fødsel er nært forestående, er at tæven falder i legemstemperatur til under 37 grader, så vi målte selvfølgelig temperatur på damen nogle gange om dagen og hun droppede først i temperatur onsdag kl 15. Så er næste rettesnor, at fødsel gerne skal være godt igang indenfor et døgn, men det passede heller ikke damen og der gik derfor 42 timer før hun fødte en velskabt og livlig dreng. En årsag til at det tog så lang tid, kan selvfølgelig også være at der kun var en hvalp og hun derfor var i underskud af de hormoner der sætter fødslen igang, men jeg tror nu at der skulle have været parret en gang mere, for vi har ikke ramt perfekt i forhold til ægløsning. ……. men skidt med det, nu er der en dejlig dreng og vi undgik kejsersnit og har en super stolt og glad hundemor i Indi, som selvfølgelig passer knægten på bedste vis.
Idag var så dagen hvor de sidste 2 hvalpe fra V5 kuldet rejste hjemmefra. De 2 første rejste for en uge siden og nu er her tomt. Det er på alle måder et fantastisk kuld med masser af gåpåmod og vi sidder tilbage med store smil og tænker på alle de sjove oplevelser vi har haft med kuldet og med Nynne, som er en fantastisk hvalpemor. Hun legede med dem lige til idag, efter at have fravænnet dem selv omkring uge 6-7 stykker. det gjorde hun meget fint ved at knurre let ad dem, hver gang de prøvede at die og hvalpe er jo lidt tungnemme i den afdeling, så det tog lidt tid, men til sidst fattede de budskabet. Og derefter har de tømt madskålen og er egentlig kørt over på fast føde uden nogen problemer.
Jeg husker den dag hvor Viktoria var blevet væk, vi havde ikke set hende i lidt tid, og skulle i byen så derfor gik vi på Viktoria eftersøgning. Hele grunden blev afsøgt, og den er stor. Vi kaldte og brugte forskellige lokkelyde, men ingen Viktoria kom ud af “urskoven”. Så gik der lidt panik i os begge to, for hvad nu hvis hun havde forladt matriklen (10000m2) og var gået ud på marken som lige var blevet høstet. Kurt var ude og lede og jeg fortsatte min kalden. OG pludselig kom den lille dame spankulerende oppe fra hanhundenes indhegning. Hun havde fundet et sted under hegnet og var kravlet derind, og så har hun åbenbart været travlt optaget og gad ikke engang gø eller hyle når vi kaldte, og da hun fik hjemve gik hun tilbage samme vej. Ja hvad kan man udlede af det, en vis selvsikkerhed hos tøsepigen og en nysgerrighed der driver hende ud på opdagelse helt alene…..det er lidt sejt.
De har oftest været afsted sammen i flok, men de gik også afsted på egen pote. Fx den dag, hvor der kredsede en flok musvåger over grunden og jeg syntes musvågerne kom for tæt på, da ville jeg have dem ind i en fart. Og så havde hvalpene delt sig i 2 grupper så Kurt måtte kaldes til hjælp, for de anede jo ikke at der måske var en fare fra luften, og gad ikke komme ind, nu var de jo lige igang med noget spændende. Puha vi fik dem ind og jeg var faktisk lidt rystet, for de rovfugle var tæt på. Kurt sagde jeg var fjollet, men når musvågerne kommer så tæt på at man kan se deres øjne og de ikke flyver væk selvom man råber og vifter med armene, så vælger jeg altså at få hvalpene indendøre……
De har været lynhurtige til at finde ud af forskellige ting, fx at balancere på kanten af terrassen, bålstedet, trappen ud i haven, balancegyngen, og så har de også mestret at bakke. De har en virkelig god kropskontrol alle 4 og de kører bil uden problemer. De elsker mennesker og især børn er et hit.
Og så glemmer man jo hurtigt at der kom 1 lille bitte pige til verden sammen med 3 store drenge. Det gav søvnløse nætter fordi de 3 skubbede hende af patterne, så jeg måtte hjælpe hende i starten og hun fik også lidt tilskud, så hun kunne bevare kræfterne. Efter måske en uge nægtede hun at tage sutteflasken, så jeg lagde hende til hos Nynne og skærmede hende for de store, så hun fik den mælk ved Nynne hun havde brug for. Og da det så begyndte at køre fornuftigt, så rejste Nynne sig op, og diede dem stående, og så kom der et nyt problem. Pigen kunne ikke nå op til en dievorte. Så jeg lagde Nynne ned så længe hun accepterede det og da hun insisterede på stående taffel, ja så måtte jeg støtte den lille til hun havde fået godt fat. Idag 9 uger gammel vejer hun lige godt 2 kg, fra en fødselsvægt på 124g, det er vi godt tilfredse med og det har været al arbejdet værd at se hende idag med hendes nye familie.
Nåh men nu er her stille og vi hjælper Nynne tilbage til hendes flok imorgen.
Rigtig god vind til de små og vi glæder os over de meget positive meldinger vi har fået fra hvalpene i deres nye hjem.
Idag fik vi (efter håndboldkampen) sat seler og snor på de to små, og så gik vi en lille tur sammen med mor Nynne. Det gik da rigtig godt, de er nogle små stjerner og tog udfordringen i stiv pote. Vi gik et par minutter og så blev de båret, og på samme måde hjemad.
idag kørte vi til Rikke Wriedt, for at give mor Nynne en behandling og hvalpene kom også en tur i Rikkes kyndige hænder.
Nynne trængte efter at have været drægtig og mutterfit til 4 hvalpe. Og hvalpene var rigtig fine, harmoniske og velbyggede. Der var ganske lidt i lænden på alle 4, det blev løsnet og er selvfølgelig fordi de tumler og slås.
Efter besøget hos Rikke, kørte vi til Maxi Zoo i megacentret i Holbæk. Hvalpene kom med ind og der er nu købt flotte seler og snor til dem alle, som de prøvede så vi er sikre på de passer. Vi fik super fin hjælp af en sød ung pige, og de blev nusset af personale af kunder til den store guldmedalje. Vel hjemme igen blev der fodret og så var der nogen der trængte til at sove. Sikke en dejlig dag med masser af oplevelser for hvalpene.
Herunder lidt blandede billeder fra turen, som alle hvalpe iøvrigt var ganske upåvirkede af. Bilkørsel no problem, ingen køresyge, ingen piberi: