Blog Image

Kennel Elverlamshuset

I5 kuldet 2 uger

Dagbog Posted on Sun, February 28, 2021 19:09:52

Så er de 2 uger de skønne 5. De har alle åbnet øjnene og er på vej med også at åbne ørerne. De stavrer afsted på de små ben flere af dem og der er ro og fred i hvalpekassen. Hvilket jo er ensbetydende med at mor Alicia passer dem efter alle kunstens regler. Supermom….

I får lige en ny stak billeder, de er lidt svære at tage billeder af, kravler og møver afsted ligesom man trykker på knappen, håber næste gang bliver lidt bedre.



H5 kuldet 5 uger

Dagbog Posted on Fri, February 26, 2021 16:05:12

Så er vi nået til den meget livlige alder. Firlingerne er 5 uger gamle, og der er fut i fejemøget og de er overalt, også i soveværelset under sengen, rødder…..og de havde såmænd også indtaget Cuties seng derinde.

Vi åbner døren ud til haven og de er nået til at gå ud på terrassen og det første skridt ud i haven. I gården vil de også gerne på opdagelse, og vi udvider stille og roligt deres verden.
De er blevet navngivet hos DKK og registreringen er igang. Stambøger får vi når de er blevet chippet hos dyrlægen.
Den første ormekur er givet og de får en til ved ca 6 uger.
De spiser godt, 3 måltider dagligt, og Chili giver dem stadig en mælketår også.

Frsike billeder fra idag:



Alicia og Nimbus hvalpe 1 uge gamle

Dagbog Posted on Sun, February 21, 2021 16:52:35

Så er femlingerne (I5 kuldet) blevet en uge gamle. De trives og der er ro og fred. Der er godt med liv i dem og der protesteres lidt når jeg laver min sædvanlige stimulering af dem, men med tiden vænner de sig til det…. Og Alicia er bare supermor igen, altså den ro der er over hende når hun ligger med hvalpe, det imponerer mig. Vores arbejde består mest i at sørge for god mad til hende, så klarer hun resten. Og derfor fodres hun selvfølgelig på sengekanten hvis det passer hende at spise samtidig med at hun fodrer de små.



Billeder H5 4 uger plus to dage

Dagbog Posted on Sun, February 21, 2021 07:55:39

Et lille indblik i morgenerne p.t. og en glad Cutie der gerne leger med…



H5 kuldet nu 4 uger

Dagbog Posted on Sat, February 20, 2021 15:18:49

Nu er der ved at være fart i poterne hos de små. De er ude i hele stuen og til dels også i køkkenet. De er blevet ført sammen med Cutie og Gracie, og alt er fryd og gammen. Bliver de to store for ivrige, så skiller vi dem selvfølgelig ad, det har mest været Chili der har været lidt skeptisk, men vi er fint tilfredse med de stores måde at være sammen med de små på. Og det er megasundt for de små, at være sammen med lidt større hvalpe.

Vi har haft to hyggelige besøg til de små, og imorgen kommer det 3. hold og i næste w.e. det 4. Vi er coronasikrede med mundbind og god afstand, i denne mærkelige tid, hvor man hverken må give håndtryk eller krammere.

Vi har taget lidt billeder, men de var faktisk en anelse søvnige, efter besøg og mad……



Angående venteliste til hvalpe

Dagbog Posted on Thu, February 18, 2021 16:52:54

Jeg har nu i flere omgange oplevet at folk på ventelisten glemmer at afmelde når det er lykkedes dem at finde en hvalp. Eller de ændrer på hvad de egentlig stod på venteliste til, og når jeg så ringer eller skriver, så er deres venteposition ikke længere aktuel. Det er ret træls og opslidende, bruger meget tid på dette……..

Konsekvensen er blevet, at vi ikke skriver folk på venteliste til hvalp længere. Den lille liste der er nu gælder stadig, nogle er blevet slettet og har fået besked herom.

Fremover bliver det således, at når vi har hvalpe til salg, så vil det fremgå af vores hjemmeside og på DKK’s salgsportal købhund.
Det betyder at man ved ledige hvalpe kontakter mig tlf før det vil være muligt at reservere en hvalp. Jeg skal nok skrive klart og tydeligt når vi kommer dertil næste gang.



Valentines hvalpe født

Dagbog Posted on Mon, February 15, 2021 11:11:04

Igår aftes fødte Alicia 5 fine hvalpe.
Alt gik lige efter bogen og hun passer dem fint og har det godt. Hun er en stærk tæve og fødte dem alle stående med et par gode veer, og dagen derpå ligger hun og troner med de 5 omkring sig fast forankret til en pat hver.

Der kom 1 blå tæve og 1 blå han, samt 1 tric han og 2 tric tæver.

Jeg kontakter nogen af jer på ventelisten i løbet af den næste uge.

I får lige et par billeder af den lille familie.



Måske nye hvalpe medio April

Dagbog Posted on Sun, February 14, 2021 10:26:42

I går fik vi parret Blåmand og Ronja, nu håber vi på nye lækre hvalpe midt i April, men intet er jo sikkert før hvalpene er født….



« PreviousNext »