Blog Image

Kennel Elverlamshuset

J5 kuldet 4 uger

Dagbog Posted on Mon, May 17, 2021 14:49:05

Så rundede trillingerne 4 ugers alder. Der sker noget nu og hurtigt…. de spiser 3 måltider dagligt, ikke de store mængder, men de er glade for både opblødt hvalpetørfoder og for det rå vom og hundemat.
De har fået første ormekur, og de tilbringer hele dagen med at gå på opdagelse og sove. Idag fik vi åbnet ud til terrassen, de gik lystigt ud og nu snorker de på tæppet som de plejer når de trænger. De er stort set ligeglade med larm omkring sig og at Cutie og Gracie suser rundt og larmer, når der skal soves så soves der…

Der har været hyggelige besøg til dem alle, og nye besøg er fastlagt til ved 6 ugers alderen.

Herunder et gruppebillede, pigen er længst til højre.



J5 kuldet 3 uger

Dagbog Posted on Mon, May 10, 2021 14:25:16

De smukke trillinger er nu 3 uger gamle. De er flyttet ind i stuen og får stille og roligt udvidet territoriet…. selvom Ronja meget gerne vil have samling på tropperne, så stavrer de da rundt og undersøger.

Maden er vi også så småt startet på.
Vi har haft det første besøg og næste w.e. får de to sidste på besøg.

Ingen ledige hvalpe.



J5 kuldet 2 uger gamle

Dagbog Posted on Mon, May 03, 2021 16:00:26

Så blev de 3 allerede 2 uger gamle. Nu med åbne øjne og så småt på vej til at rejse sig og bevæge sig rundt på vaklende ben.
De har taget på som de skal i denne uge også, og alt er vel.
Ronja har fået taget sine sting ud og såret er pænt og helet nydeligt op.
I får lige lidt friske billeder af det skønne trekløver:



Alma er ikke drægtig

Dagbog Posted on Sun, May 02, 2021 07:12:37

Desværre er Alma ikke med hvalpe i denne omgang, vi prøver igen næste gang hun kommer i løb.



J5 kuldet 1 uge

Dagbog Posted on Mon, April 26, 2021 23:27:54

Trillingerne rundede idag en uges alder. Mor og bebser har det godt, og der er ro i fødekassen. Den første uge er mor Ronja ikke veget fra deres side, men idag lagde hun sig udenfor kassen for en stund, og det betyder at hvalpene har det godt og hun tager en lille slapper indimellem fodring…..
Fik taget lidt billeder af de små, som alle er reserveret.



J-5 kuldet er født d. 19/4-21

Dagbog Posted on Tue, April 20, 2021 15:41:44

Efter mere end 2 døgns opblokning måtte vi igår til dyrlægen og få lavet kejsersnit på Ronja, hvalpene ville ikke ud…. og veerne udeblev. Vi fik 3 fine hvalpe, store og flotte, men desværre kun 3, så der er ingen ledige hvalpe.

Det blev til 1 blue merle han, 1 blue merle tæve og 1 tricolour han. Vægt fra 275 til 300g, altså pænt store og livskraftige. Jeg tog selv imod hvalpene så snart de var ude, og de var alle 3 lidt rundtossede, men efter et par timer lå de pænt suttende ved mor Ronjas yver. Og idag kan jeg roligt sige de stortrives, hun er så god til at passe dem. Kort tid efter hun var vågnet, var hun igang med den store rengøring af de små, og hun blev båret ud at tisse, hun nægtede at forlade dem. Mad gives på “sengekanten” og hun hviler sig med de små omkring sig.
Mor og børn har det godt, vi dækker selvfølgelig Ronja ind med smertestillende de næste dage og holder skarpt øje med sår o.s.v.



Hvalpetomt for en stund

Dagbog Posted on Thu, April 15, 2021 09:34:48

I weekenden rejste I5 kuldet hjemmefra. De er alle landet godt og sikkert i deres nye hjem, og vi får masser af dejlige tilbagemeldinger. 3 af dem er rejst til hjem med hunde i forvejen, og de 2 sidste er rejst til hjem der tidligere har haft hund. Det mærkes selvfølgelig på de tilbagemeldinger vi får, det virker trygt og godt og vi er meget taknemmelige for at vi endnu engang har fundet de allerbedste hjem til vores hvalpe.

God vind til Kira, Ib, Daisy, Indi og til Bella.

Og nu er der tomt og stille for en stund, i slutningen af ugen håber vi på dejlige nye hvalpe efter Ronja og Blåmand.

I mellemtiden når vi lige at få vores nye køkken sat op…..det er endnu en glædelig begivenhed.



Dyrlægebesøg

Dagbog Posted on Tue, April 06, 2021 17:22:14

Idag kørte jeg til Køge med hvalpene. Turen gik OK, lidt hyleri og lidt køresyge derned, men ikke hjem. På hjemturen snorksov de næsten hele vejen……

De blev chippet, sundhedsundersøgt, vaccineret og øjenundersøgt og alle 5 blev erklæret sunde og raske og frie for øjensygdomme.

Her er de efter at have været inde hos dyrlægen, har altid hvalpegården med så de lige kan få en tår vand og lidt mad, inden vi kører hjemad igen.



« PreviousNext »