er allerede fløjet afsted og de tre Sofie/Smokeytøser er nu fulde af liv og meget nysgerrige på deres omgivelser. De er overalt i stuen og de hyler og hviner så man bliver helt forskrækket over hvor meget lyd de kan lave (tror også de selv bliver lidt overvældede)………..
De har hver især rigelig krudt og ligner i adfærd de andre hvalpe efter Sofie og Smokey. Derfor har vi også besluttet, at Lola helst skal ud til nogen der vil lave lidt ekstra med hende, f.eks. agility. De to andre er også aktive, men det er som om Lola lige har et ekstra gear……. Hun er lille og vi er ret sikre på hun som voksen vil kunne begå sig i lille klasse i agility.
Ellers er de jo bedårende som altid og de klarer sig fint i stuen sammen med Svante og Gaby. Vi udsætter dem for lidt af hvert, igår var det bestik der blev raslet rundt i nærheden af dem og de klarede først gang seriøs støj med bravour.
Fjernsynet kører, støvsuger og radio, ja alt hvad vi kan finde på. Købte igår to nye hvalpeudfordringer i Aldi; et vippebræt og en sær balancepude med dupper på, dem får de at muntre sig med inden så længe.
Forskellige slags underlag: tæpper, aviser, trægulv og klinker har vi prøvet indtil nu og vi fortsætter snart udenfor med græs, toppede brosten, jordhuler o.s.v.
Lola er til salg meget gerne til aktiv familie der vil dyrke agility med hende.
Lidt friske billeder: