Quinnie fejrer idag sin 8 års fødselsdag.
Lækre, smukke, kloge, søde og superdejlige Quinnie, mor til 22 hvalpe hvoraf 5 er HD fotograferede med A status.
Flere af hendes børn gør sig gældende i forskellige former for hundesport og vi er så heldige at have 3 af hendes børn som faste beboere her i huset. Lige nu har hendes ene datter Alma hvalpe, og Quinnies gode egenskaber som mor er gået fint i arv.
Quinnie har vundet to Certer på udstilling, hun mangler et for at blive Champion. Vi har rykket hende til Veteranklassen næste gang hun skal udstilles i slutningen af Marts, så får vi se hvordan det går.
Quinnie er stadig i fuldt vigør og glad og rask. Og hun er frisk på alle de udfordringer jeg kan give hende.
Herunder et billede fra dagen for ca 2 år siden, hvor hun blev Bedst I Racen på Specialklubbens udstilling med Ulla Berg som dommer. Det var en rigtig god dag og dejlige minder….