Copyright ©
Copyright eller på dansk ophavsret, er det regelsæt, der beskytter ”værker”.
Værker kan være bøger, film, musik, fotografier og malerier – men også software, brugskunst, bygningsværker og koreografi falder ind under ophavsrettens værksbegreb. Beskyttelsen varer indtil 70 år efter ophavsmandens død.
Ophavsretten beskytter også kreative produkter, som ikke er deciderede værker, men som alligevel opnår en såkaldt ”naboretlig” beskyttelse. Det drejer sig blandt andet om fremførelse af musik, lyd-og billedoptagelser, databaser og pressemeddelelser. Disse er dog beskyttet i kortere tid – f.eks. 15 år for databaser og 50 år for fremførelse af musiknumre.
Imodsætning til andre immaterielle rettigheder, kræver den ophavsretlige beskyttelse ingen registrering. Ophavsretten opstår automatisk, så snart værket er skabt. Ophavsretten yder dog ikke en idébeskyttelse. Beskyttelse kræver således, at der er sket en konkret udformning af værket. En idé er ikke nok.
Ophavsretten giver eneret til at fremstille eksemplarer af værket, samt eneret til at tilgængeliggøre værket over for offentligheden – f.eks. ved salg, udlejning og offentlig fremførelse. Der er dog visse indskrænkninger i denne ret – f.eks. er det tilladt at citere fra et ophavsbeskyttet værk, ligesom det er tilladt at kopiere et værk til privat brug.
Ophavsretten medfører endvidere, at ophavsmanden har ret til at blive navngivet, når hans værk anvendes, og at værket ikke må anvendes eller ændres på en måde, som er krænkende for ophavsmanden. Dette er udtryk for henholdsvis paternitetsretten og respektretten – til sammen kaldet de ideelle rettigheder eller droit moral.
Og hvorfor nu sådan et indlæg
Såmænd bare for at gøre opmærksom på, at føler man trang til at kopiere ting fra min blog eller min hjemmeside, så venligst husk at spørge først og husk at det ikke må anvendes på en måde der er krænkende for ophavsmanden = mig.