Vi har nu sagt farvel og ønsket god vind til Smilla, hun er rejst til Henning i Faxe Ladeplads hvor hun skal nyde sit otium. Henning er godt bekendt med sheltier, som han har haft flere af igennem årene. Senest har han haft Bonnie og Ulrikke her fra os, og da Ulrikke takkede af sidste år, blev savnet for stort, og nu har han så lovet at give Smilla en dejlig pensionisttilværelse.
Vi ved hun vil blive møgforkælet og få masser af opmærksomhed og gode ture hver dag.