Jeg har funderet lidt over Quinnies seneste fine resultater. Det er meget meget vildt, og stadig lidt overvældende for mig at tænke på:
DSSK d. 31/3 vinder hun sit 3. Cert og bliver Dansk Udstillingschampion. Og på samme udstilling bliver hun Bedst i Racen og bedste veteran og vinder både veteran Cert og Klub Veteran Cert. På den næste udstilling samme dato, Vinder hun igen 2 veterancerter og bliver bedste Veteran og 4. Bedste Tæve.
Så tager vi til Roskilde DKK:
d. 10/5 stiller hun i Championklassen, bliver Bedste Tæve og vinder Nordic CAC. og bliver BIM (Bedst i modsat køn).
11/5 bliver hun placeret som 2. bedste Championtæve, 3. Bedste Tæve og Reservecacib.
12/5 igen 2. Bedste championtæve, denne gang 2. Bedste Tæve og Reservecacib.
Og så er Det DSSK igen d. 25/5 i Veteranklassen. Her vinder hun klassen, Bliver bedste Veteran og får sit 3. Veteran og Klubveteran Cert og bliver veteran champion og Klubveteran champion på dagen. Og så bliver hun også BIR.
Hun ligger godt i svinget til at placere sig som Årets Hund 2019 og Årets Veteran 2019 i DSSK.
3 nye titler og et Nordisk Cert…… det havde jeg aldrig turdet drømme om ville lykkes for os. Jeg er så hamrende stolt af hende.
Det bliver spændende hvad fremtiden vil bringe, vi har planer om lidt flere udstillinger både herhjemme og i udlandet.