Idag er 7-lingerne 7 uger gamle. Det fejrede vi med en lille biltur til Rema og ned til Strandvejens p-plads, hvor vi vendte og kørte retur til matriklen.
De opførte sig eksemplarisk og da vi landede i indkørslen snorkboblede de.
Herunder lidt billeder fra køreturen.
Imorgen skal vi til øjendyrlægen i Køge og de skal øjenundersøges, chippes, sundhedstjekkes og vaccineres.
Ellers er alt vel her, der trænes renlighed, og nye omgivelser, så vi har lidt travlt den sidste uge inden de skal rejse hjemmefra. Alma er ved at trappe dem ned på mælkeforsyningen, idag brummede hun og selvom det er svært for dem at lade være med at prøve at få en pattår, så ved de godt når hun mener det.