Igår drog Sally og jeg afsted til Bjernede ved Sorø. Sheltieklubben afholdt certifikatudstilling og Rallyprøver.
Dommer Carsten Birk
Vi skulle udstille i Åben klasse og Sally fik EXC, blev 2. vinder af klassen og fik CK. Så var det videre til bedste Tæve Klasse, og her blev hun 4. Vinder og jeg var glad.
Det er ikke Sallys spidskompetance at udstille, og hun prøver på alle måder at fortælle mig, at det gider hun ikke. Vi overvejer måske at droppe hendes fortsatte udstillingskarriere, på trods af, at hun er en ganske smuk pige, som helt sikkert kunne hive nogle vinderplaceringer i hus i udstillingsringen.
Kritikken lød som følger:
Harmonisk bygget stolt holdning, velskåret hoved med god bredde på skallen, velansatte ører, god fylde i næsepartiet, passende stop, stærk hals og ryg, meget velbåret hale, veludviklet krop, gode benstammer, godt temperament.