Idag fik Roberta besøg, og vi benyttede lejligheden til en hurtig tur til Stranden, så nu har de 3 små bamser været på køretur og i fri dressur på stranden.
Det gik rigtig fint, vi vil jo helst have nysgerrige glade hvalpe, og det er de 3 her. Ingen brok i bilen og vel nede på stranden, sad de sammen et kort øjeblik, så gik de igang med at undersøge tangen og omgivelserne. lidt slåskamp blev der også tid til og så tog vi hjem igen. Herhjemme gik de i buskene og tog en lille lur, men kom da frem igen inden gæsterne skulle afsted…..