Lørdag fik vi afholdt den traditionsrige årlige julegåtur med efterfølgende gløgg/kakao og æbleskiver her hos os. Først gik vi en travetur i “vores” skov i Ellinge Indhegning. Vi var heldige med vejret og ligesom vi skulle gå kl 1330 stoppede regnen og vi gik en lille times tid i den smukke skov.
Herefter en kort køretur hjem til os, hvor det lykkedes at få 21 personer samlet om bordene i billardstuen. Kurt havde sørget for at beværtningen var klar til vi kom og jeg havde dækket et fint bord dagen før. Og så gik snakken ellers, vi var både gamle og nye bekendtskaber og der blev udvekslet meninger og oplevelser i en meget hyggelig julestemning.
Vi fik ønsket alle en glædelig jul og godt nytår og de sidste gik ved 17 tiden sådan cirka. Så ryddede vi op og faldt ned i sofaen og så var den dag slut…….
Lidt billeder fra dagen herunder….
Juletur med Sheltieklubben
Dagbog Posted on Mon, December 16, 2024 09:47:50- Comments(0) https://blog.elverlam.dk/?p=4505