Idag blev dagen hvor vi måtte sende Didi ud på hendes allersidste rejse. Hun har skrantet lidt på det seneste, uden at vi helt har været sikre på om det var sygdom eller at hun snart rundede de 12 år…..men igår aftes løb urinen ud af hende og hun fik feber og tilmorgen var det blevet værre med højere temperatur og jeg ringede til dyrlæge Morten, som fandt en hurtig akut tid til os.
Der blev tjekket alt meget grundigt og til sidst blodprøver, der viste at hun formodentlig har blødt indvendig i noget tid og igår revnede den formodede tumor og gav hende et akut sygdomsforløb. Hun var træt og gnisten i øjnene var væk, hun har været i godt humør lige indtil igår aftes, der blev lyset slukket og hun viste træthed og at der var noget helt galt. Jeg havde de værste tanker da jeg kørte til dyrlægen og i samråd med min gode dyrlæge valgte jeg at putte hende.
Didi blev født d. 19.12.2012 og er efter Elverlamshuset’s Stærk Tobak og Elverlamshuset’s Sister Sophie, et dejligt kuld som var fulde af krudt og masser af god energi. Didi blev som lille hvalp solgt til Anette, som desværre afleverede hende hos Dyreværnet i Rødovre fordi nogle livsomstændigheder gjorde at hun ikke kunne blive hos Anette. Anette troede ikke jeg ville tage Didi tilbage, men det vil jeg jo altid med vores Elverlamser, og med gode venners hjælp fik jeg købt hende tilbage fra Dyreværnet i 2016. Hun var dybt deprimeret efter at være blevet forladt og det tog mig nogle måneder at “tø hende op”. Men så kom den glade Didi også frem igen og med de gode egenskaber hun havde, så blev det også til 3 hvalpekuld, som har ført så meget godt med sig. Vi har 2 af hendes børn og nu børnebørn, så Didi kommer til at leve videre igennem dem.
Det er meget svært for mig, og det var et stort chok at hun pludselig blev så dårlig, nu prøver jeg at skrive mig lidt ud af det…..
Didi har været min fantastiske arbejdshund. Alt hvad jeg foreslog hende var hun med på. Hun er årsagen til at jeg arbejder i Sporudvalg for Sheltieklubben, hun har været med til Schweiss og har taget en 1. præmie i 400m anlægsprøve. Og så var hun megadygtig til Kaninslæb og har også der en 1. præmie i 400m samt en 2. præmie i 1000m.
Og Rallybegyndermester er hun også, og i sine unge dage løb hun agility. Sådan en dejlig sheltie med så mange talenter findes der ikke mange af, og det er en stor sorg at miste hende.
Hun var også en udpræget familiehund med stor glæde når der kom børnebørn, senest i efterårsferien hvor de spillede bold sammen inde i stuen. Hun var også i besiddelse af en særlig ro overfor de hunde der havde brug for at hun var roligheden selv. Luis en papillon i DCH var hun wingmakker for når livet blev lidt svært for ham, og køremakker for Irma i bilen når Irma syntes det var lidt træls at køre bil. Hun har også hjulpet Vega ind i vores flok da hun kom retur fra ejeren og jeg kunne blive ved.
For Didi elskede også at jagte biler, cyklister, løbere og alt med en hurtig puls, det hjalp jeg hende med at “tøjle”, ikke altid med lige stort held. Husker da hun bed en stakkels cyklist i benet nede på strandstien, og de gange hvor hun har set rådyr inde på marken, føj hvor ville hun gerne jage dem (det fik hun selvfølgelig ikke lov til).
Tak for alt min dejlige tøs og spring lystigt deroppe på jagt efter alt det du ikke måtte jage hernede.
