Idag var så dagen hvor de sidste 2 hvalpe fra V5 kuldet rejste hjemmefra. De 2 første rejste for en uge siden og nu er her tomt. Det er på alle måder et fantastisk kuld med masser af gåpåmod og vi sidder tilbage med store smil og tænker på alle de sjove oplevelser vi har haft med kuldet og med Nynne, som er en fantastisk hvalpemor. Hun legede med dem lige til idag, efter at have fravænnet dem selv omkring uge 6-7 stykker. det gjorde hun meget fint ved at knurre let ad dem, hver gang de prøvede at die og hvalpe er jo lidt tungnemme i den afdeling, så det tog lidt tid, men til sidst fattede de budskabet. Og derefter har de tømt madskålen og er egentlig kørt over på fast føde uden nogen problemer.
Jeg husker den dag hvor Viktoria var blevet væk, vi havde ikke set hende i lidt tid, og skulle i byen så derfor gik vi på Viktoria eftersøgning. Hele grunden blev afsøgt, og den er stor. Vi kaldte og brugte forskellige lokkelyde, men ingen Viktoria kom ud af “urskoven”. Så gik der lidt panik i os begge to, for hvad nu hvis hun havde forladt matriklen (10000m2) og var gået ud på marken som lige var blevet høstet. Kurt var ude og lede og jeg fortsatte min kalden. OG pludselig kom den lille dame spankulerende oppe fra hanhundenes indhegning. Hun havde fundet et sted under hegnet og var kravlet derind, og så har hun åbenbart været travlt optaget og gad ikke engang gø eller hyle når vi kaldte, og da hun fik hjemve gik hun tilbage samme vej. Ja hvad kan man udlede af det, en vis selvsikkerhed hos tøsepigen og en nysgerrighed der driver hende ud på opdagelse helt alene…..det er lidt sejt.
De har oftest været afsted sammen i flok, men de gik også afsted på egen pote. Fx den dag, hvor der kredsede en flok musvåger over grunden og jeg syntes musvågerne kom for tæt på, da ville jeg have dem ind i en fart. Og så havde hvalpene delt sig i 2 grupper så Kurt måtte kaldes til hjælp, for de anede jo ikke at der måske var en fare fra luften, og gad ikke komme ind, nu var de jo lige igang med noget spændende. Puha vi fik dem ind og jeg var faktisk lidt rystet, for de rovfugle var tæt på. Kurt sagde jeg var fjollet, men når musvågerne kommer så tæt på at man kan se deres øjne og de ikke flyver væk selvom man råber og vifter med armene, så vælger jeg altså at få hvalpene indendøre……
De har været lynhurtige til at finde ud af forskellige ting, fx at balancere på kanten af terrassen, bålstedet, trappen ud i haven, balancegyngen, og så har de også mestret at bakke. De har en virkelig god kropskontrol alle 4 og de kører bil uden problemer. De elsker mennesker og især børn er et hit.
Og så glemmer man jo hurtigt at der kom 1 lille bitte pige til verden sammen med 3 store drenge. Det gav søvnløse nætter fordi de 3 skubbede hende af patterne, så jeg måtte hjælpe hende i starten og hun fik også lidt tilskud, så hun kunne bevare kræfterne. Efter måske en uge nægtede hun at tage sutteflasken, så jeg lagde hende til hos Nynne og skærmede hende for de store, så hun fik den mælk ved Nynne hun havde brug for. Og da det så begyndte at køre fornuftigt, så rejste Nynne sig op, og diede dem stående, og så kom der et nyt problem. Pigen kunne ikke nå op til en dievorte. Så jeg lagde Nynne ned så længe hun accepterede det og da hun insisterede på stående taffel, ja så måtte jeg støtte den lille til hun havde fået godt fat. Idag 9 uger gammel vejer hun lige godt 2 kg, fra en fødselsvægt på 124g, det er vi godt tilfredse med og det har været al arbejdet værd at se hende idag med hendes nye familie.
Nåh men nu er her stille og vi hjælper Nynne tilbage til hendes flok imorgen.
Rigtig god vind til de små og vi glæder os over de meget positive meldinger vi har fået fra hvalpene i deres nye hjem.
