Idag måtte vi desværre sige pænt farvel til Svante, som på stamtavlen hed Lyckoskallets Exakt Rätt.
Svante gik fra sit foder for godt en uge siden og så vidste vi godt der var noget galt. Han har altid haft en meget god appetit på hvad livet nu bød på af både “damer” og god mad. Så afsted til dyrlægen og få ham tjekket og blodprøverne viste desværre at der var noget galt. Vi forsøgte at give ham en masse dejlig mad, men intet ville han spise og da Indi og Blåmand samtidig begyndte at udfordre ham lidt, så blev han indenfor men lige lidt hjalp det på hans appetit. Vægten gik stødt nedad og vi kiggede hinanden dybt i øjnene og sagde nu er det tid. Vi og dyrlægen mistænker kræft et eller andet sted, vi fik sagt farvel i tide tror vi inden han mistede sit gode humør.
Svante vil blive savnet, han var altid glad og kvik, fuld fart på udover stepperne og evigt glad for damer i løb. Han var en rigtig “knaldkarl”, og blev far til 81 hvalpe. Vi har været heldige at have hans afkom her i huset og for bare at nævne nogen så var han far til Ronja, Sally og Smilla. Og vi har en søn efter ham nemlig Falke. Desuden er der 2 nye piger på vej Nynne og Irma. Og så fik han et sidste kuld ud af huset hos Lise i nærheden af Århus. Fælles for de fleste tricolour afkom efter Svante er den hvide aftegning på næsen.
Er evigt taknemlig for at vi fik lov at købe Svante hos Johanna i Sverige. Svantes mor kom herfra, hun var kuldsøster til vores Quinnie, så ringen er sluttet og vi håber Svante får en fest i hundehimlen med alle de andre Elverlamser der er gået i forvejen. Jeg husker stadig den lange togtur til Johanna for at besøge og se hvalpene og uger senere flyveturen hjem med ham i “håndbagagen” i flyveren. Han var mere ude af tasken end i den, og han blev nusset og klappet af alle han mødte. En super dejlig hvalp og senere en skøn skøn voksen hanhund, der aldrig har haft en eneste sygedag førend nu.
En lille billedkavalkade af Svante som hvalp og som voksen:
