Så har de 4 S’er været på deres første køretur helt til Haslev. Vi havde en aftale med øjendyrlæge Tommy Hardon, til øjenundersøgelse, sundhedstjek, vaccination og chipmærkning.
Vi regnede ca 1 1/2 time hver vej, plus det løse, så vi kørte omkring kl 12 og landede i Haslev kl. 1330, tiden var aftalt til kl 14. Så det passede jo fint med at de lige kunne strække poterne, inden jeg gik ind i konsultationen med dem.
Turen derned gik sådan set fint nok, dog med en del brok fra især Selma, hun kunne ikke finde ro og vandrede rundt for at tjekke flere hvilesteder, men til sidst lagde hun sig dog.
Hos Dyrlægen gik det rigtig fint, alle er ved godt helbred og hannerne har testiklerne på plads. Øjenundersøgelsen viste at de har meget mild crd. Det har ingen betydning for deres syn og er så lidt at det også kaldes for “go normal”.
Turen hjem gik i fuldstændig ro og de sov det meste af vejen. Indi var med, for at hun ikke skulle undvære sine små i de 5 timer vi har været på farten.
Så nu sænker roen sig over hundehuset her og vi tager lige en slapper.
Dyrlægebesøg med hvalpene
Dagbog Posted on Tue, May 30, 2023 17:45:21- Comments(0) https://blog.elverlam.dk/?p=3968