Mandag d. 2/5 fødte Alma sine hvalpe. 4 dejlige drenge blev det til, 3 tricolour og 1 blue merle. Fødslen gik godt, det tog lidt lang tid, men alt forløb helt fint. Vægte på drengene er fra 265-290g, så pænt store drenge og de er også livskraftige og med god evne til at finde mælkebaren.
Alma varmede op til fødsel i et par dage, og jeg var efterhånden godt brugt, sover med et øje på klem, for man ved aldrig hvornår der kommer gode veer. Men den gode Alma gav sig god tid og vi er fuldt tilfredse med det hun har præsteret denne gang. Og meget glade for at kunne opfylde nogle ønsker om lige præcis en Almahvalp. Det var også sidste udkald, Alma pensioneres efter dette kuld……..
Her dagen derpå er alt roligt og godt, ingen larm i hvalpekassen og Alma tisser i ekspresfart, for hun skal ind igen i en fart til sine drenge. Med andre ord mor og børn har det rigtig godt.
ALLE HVALPE I DETTE KULD ER RESERVERET