Efter mere end 2 døgns opblokning måtte vi igår til dyrlægen og få lavet kejsersnit på Ronja, hvalpene ville ikke ud…. og veerne udeblev. Vi fik 3 fine hvalpe, store og flotte, men desværre kun 3, så der er ingen ledige hvalpe.
Det blev til 1 blue merle han, 1 blue merle tæve og 1 tricolour han. Vægt fra 275 til 300g, altså pænt store og livskraftige. Jeg tog selv imod hvalpene så snart de var ude, og de var alle 3 lidt rundtossede, men efter et par timer lå de pænt suttende ved mor Ronjas yver. Og idag kan jeg roligt sige de stortrives, hun er så god til at passe dem. Kort tid efter hun var vågnet, var hun igang med den store rengøring af de små, og hun blev båret ud at tisse, hun nægtede at forlade dem. Mad gives på “sengekanten” og hun hviler sig med de små omkring sig.
Mor og børn har det godt, vi dækker selvfølgelig Ronja ind med smertestillende de næste dage og holder skarpt øje med sår o.s.v.