Idag har vi været hos dyrlæge Jens i Køge, for at få hvalpene øjenlyst, sundhedsundersøgt, chippet og vaccineret. Køreturen derned og hjem gik over al forventning, vi havde halvbror Falke med også fordi han snart skal parre Chili, så en frisk øjenattest er god at have. Og de nærmest lå ovenpå ham og ved siden af ham det meste af vejen. En dejlig støtte at have, når man skal på udflugt mod for hvalpene ukendte horisonter….
Alt var i den bedste orden, alle var frie på øjnene, sundheden i top og begge hanner havde testiklerne på plads, så kan vi ikke ønske os mere.
Nu kører vi på den sidste uge og skal stadig nå en del, inden de rejser hjemmefra på mandag. Som noget nyt aflægger vi lige et besøg hos Rikke Wridt K9 Performance for et tjek af hvalpe og mor, det sker på fredag. Torsdag får vi besøg af et par venlige fremmede hunde, og så skal vi øve sele og køre lidt mere i bil…..