Idag susede vi til Køge med de 7 små frækkerter. De skulle chippes, vaccineres, sundhedsundersøges og øjenundersøges, derfor vi kører til jens for han er øjendyrlæge og vores “faste” dyrlæge til det. Vi er kommet hos Jens i mange år, og det er et stykke at køre, men når hvalpene opfører sig så eksemplarisk som de gjorde idag, så er det jo ikke noget problem at køre 5 kvarter hver vej. Ikke en lyd fra dem og ingen køresyge, de snorksov hele vejen derned og halvvejen hjem. Vi var tidligt oppe og de fik 45 minutter i haven for fuld skrue inden vi kørte, det var nok rigtig smart gjort.
Alle 7 hvalpe er sunde og raske og uden nogen anmærkninger, hverken på sundhedsattesten eller på øjenattesten. Så vi er glade og glæder os til at kunne sende de her smårollinger ud i deres nye hjem om 6 dage.
Her lidt blandede billeder fra idag, dels fra buret i bilen og turen derned, så fra hvalpegården og senere fra stofburet, som de opholdt sig i inde hos dyrlægen, og så igen fra hjemturen og ankomsten herhjemme.