Og der er pænt gang i den her i huset. De små er udenfor på terrassen, på græsset, i gården, og i udestuen hvor der er sat lidt ekstra legetøj op til dem. En gynge og et telt med et boldbassin og en tunnel. Indenfor i stuen har de også fået mere legetøj, nemlig balancebræt, en pude med små plastikdimser på, et stativ med ting og sager der hænger som de kan trække i og om ikke så længe sætter vi den store larve ud på græsset…..
Vi har haft 7 hold besøgende og de har nu alle fundet gode hjem de skal til når de bliver gamle nok til at rejse hjemmefra.
De spiser godt og får 3 fulde måltider serveret plus det de stadig får fra Alma. Alt er vel med dem og jeg har taget en stor stak billeder igår i forskellige situationer, og nu får I dem alle. Læg mærke til de slutter af med at tage en god lur midt på gulvet i udestuen: