Idag måtte vi til dyrlægen for at få lavet et kejsersnit på Alma. Hun havde virkelig arbejdet hårdt med opblokning og alle tegn på at nu var fødslen igang…. men ingen ordentlige veer kom og selvom hun fik indsprøjtning med kalk og mange lufteture, så skete der nul og en dyt. Så da jeg havde kigget på hende fra igår morges til idag kl 7, så var der ingen anden udvej end at ringe til vores dyrlæge Morten i vig og han åbnede dørene for os.
Kl 8 lå hun på operationsbordet og kl. 9 kørte vi hjemad igen, med en hel kurvfuld af syv skrigende hvalpe. De var sultne og der var bare ingen ro, selvom de var lidt matte af narkosen, så kom de meget hurtigt i svingninger. Vel hjemme fik vi lagt alle rollinger til Almas patter og efter et par timer var der helt ro. Og nu har Alma fået kylling med masser af suppe på, hun har fået vasket rumpen, tisset af og lagt sig igen hos de små, som egentlig ikke er så små…tric. han 230g, tric tæve 180g, blue merle hanner på 255g og 248g samt 3 blue merle tæver på 220g, 228g og 215g.
Alt er vel, nu slapper vi af resten af dagen. Hverken Alma eller jeg sov i nat, så jeg kører på kaffe og adrenalin og Alma på kylling og hvalpenusseri. Hun er fantastisk den hund, så rolig og omsorgsfuld selvom hun selv er skåret op i bugen (hun er selvfølgelig smertedækket).
Far til hvalpene er Nimbus ; Elverlamshuset’s Night Dancer.