Vi ønsker alle hvalpene og deres nye familier rigtig god vind og vi glæder os til at se jer igen engang…. måske til vores åbent hus til August.
Det er og har været en meget speciel og underlig tid her med alle de forsigtighedsregler vi skal overholde pga den virus, der snart har lagt hele landet ned.
Vi plejer at have festlige afskeder med kaffe og kage og masser af tid til hyggesnak og opsamling på de sidste spørgsmål, der kunne have meldt sig.
I stedet har vi lavet en sluse hvorfra udlevering foregår og kun med en person indenfor i så kort tid som muligt. Det fungerer, men det er ikke så hyggeligt som det plejer at være. MEN det overskygger altså ikke de store smil og den store glæde de her smårollinger spreder på deres vej. Og vi ved de får det fantastisk allesammen, 7 rejser og 2 bliver her på tilvækst.
Knus og kram fra os og I ved hvor vi er