I torsdags fyldte de tre Ivanhoe/Freja rollinger 3 uger.
De har fået deres første måltid mad idag serveret af mig, og de har fået åbnet ind til soveværelset, så de nu kan gå ud og hilse på de andre.
De er så småt begyndt at gå ud over dørtrinet, men Freja er ikke helt tilfreds med at verden er blevet større, så hun passer godt på dem. Ingen af de andre får lov at komme for tæt på, men vi kender hende jo og ved det får en ende, når de små løber i alle retninger. Så plejer hun at “give op” og lade dem gå på opdagelse selv.
Vi fik taget lidt nye billeder idag og vi ved nu at han nr. 1 er Robin, nr. 2 er Ronaldo og tøsepigen hedder Roberta. Vi havde første besøg idag og imorgen kommer der endnu et hold besøgende.