Idag drog jeg afsted med Quinnie og hendes 4 hvalpe. Målet for turen var Køge Bugt Dyrlægeklinik og Jens (Øjendyrlæge).

Turen derned gik fint, det er lige godt en time i bil, og de larmede hele vejen stort set. Ikke fordi de var utilpasse eller køresyge, men fordi de var spærret inde i et bur. Jeg troede det hjalp lidt at tage mor Quinnie med, men jeg tror hun ønskede sig høreværn lige så meget som jeg gjorde. Det er ulempen ved at have hvalpe der er vant til at kunne bevæge sig hvorhen de vil… og så pludselig begrænse deres færden og putte dem i et bur. Fy føj, så må man protesteresmiley

Nåh men vel ankommet til klinikken, kom de i et andet bur og blev kørt ind. Vi fik hjælp af Inge, som skal have Dion, men lige lidt hjalp det, protester skal der til.

Vi fik klaret det vi skulle; chip, sundhedstjek, vaccination og øjenlysning og roen sænkede sig over den lille flok.

På hjemvejen sagde de ikke et kvæk og startede først koncerten igen da jeg drejede ind i indkørslen og de hørte de andre byde dem velkommen hjem igen.

Ud på græsset, tisse og pølse og om lidt får de mad.

Alle blev erklæret sunde og raske, med testikler på plads og med helt frie øjne

smileysmileysmileysmiley