Hele torsdagen gik med at Freja arbejdede på at få født hendes hvalpe. Og hun ville, som de fleste af vores tæver, have selskab. Så jeg bænkede mig på kontoret med Freja under sengen, i kassen, på gulvet og tusinde gange tisseture i haven….. som sædvanlig.
Fødslen gik for alvor igang ved 18 tiden, kl 1855 blev den første han født på 205g. Så kunne jeg godt se hun måtte arbejde lidt ekstra for sagen og det trak ud. Hvalpen kom frem så jeg lige kunne mærke den og der blev den stående som om den var kilet fast. Så mig igang med at hjælpe hende og forsigtigt fik jeg lirket lidt og så kom den kl 2020, en han på 250g. Jeg har jo lært lidt af min dyrlæge og sendte ham en venlig tanke i denne stund og kl 2140 kom der så, i god ro og orden, en pige på 240g.
Den ene han er til salg, øvrige hvalpe er reserveret.